Hvorfor vores familie elsker frikadeller

Der er ikke noget bedre end god gammeldags dansk mad og det er vi alle i denne familie enige om. For det første er det mega nemt at lave og så smager det bare godt. Det er hyggeligt mad og mange danske madopskrifter kan bruges til mange forskellige retter og formål. I denne artikel kan du hente lidt inspiration til, hvordan du kan bruge frikadeller på lidt forskellige måder og hvorfor det bare er guds gave til køkkenet, hvis du er et lige så stort madøre, som vi er.

En klassisk stegt frikadelle kan bruges til mange ting

Der er ikke noget at rafle om, hvis man er vokset op med god gammeldags dansk mad, så er der heller intet bedre. Selvfølgelig er det fedt at opleve nogle anderledes kulinariske oplevelser, men i denne familie er det det gammeldagse danske køkken, som er vores go to madvaner. Det fede ved danske retter er, at mange af dem kan bruges til mange forskellige formål. For eksempel frikadeller, det er en skøn ret, hvor du kan lave et utal af forskelligt tilbehør til. Du kan også bruge selve farsen til meget andet, for eksempel forloren hare. Du kan også bruge selve frikadellerne på mange måder, du kan eksempelvis give manden eller børnene det med på madpakken og det vil helt sikkert blive et hit. Hvis det er du leder efter en lækker smagsoplevelse så kan du finde en klassisk stegte frikadelle opskrift, med denne opskrift kan du ikke gå helt galt i byen og du kan bruge den til mange ting. Du kan lave den helt traditionelle ret med kartofler og brun sovs, og ellers kan du lave fantastiske frikadellesandwich. Dem kan du med fordel også smide med i madpakkerne til enten børnene eller manden, de vil være så taknemmelige.

Forkæl familien med frikadeller og kartoffelsalat

Frikadeller kan også bruges på en varm sommerdag eller når du skal grille, ja de kan sågar spises kolde og det gøre helt sikkert ikke smagsoplevelsen ringere. Skal i grille og nyde vejret og haven, så kan du med fordel lave frikadeller og kartoffelsalat, som bare passer perfekt til hinanden. Det er to opskrifter som bare går hånd i hånd og som er perfekt til når man griller. Hvis du så samtidig tilføjer andre små retter, så kan du lave det perfekte tag selv bord og få en skøn aftensmad sammen med familie og venner.