Hvorfor analoge fotos er bedre end digitale?

“Lad os kigge i fotoalbummet”

 

Langt de fleste – i hvert fald fra min generation og op efter – er vokset op med fotoalbummet. Et album, eller flere, man i ny og næ tog frem fra gemmerne og genså alle de gode minder, det indeholdt. Man kunne sommetider næsten genopleve en sommerferie, en fødselsdag eller en helt særlig stemning – blot ved at se tilbage på de gode, gamle minder, som næsten blev vækket til live igen. Genskabte øjeblikke.

 

Dette gør sig ikke i samme omfang gældende i dag. Langt de fleste billeder er digitale og skal derfor enten ses på computer, tablet eller telefon. Os som er opvokset med fotoalbummet, kan skrive under på at det afgjort ikke er det samme. Overhovedet! Man rammes ikke af samme følelse, sindsstemning eller nostalgi som de vaskeægte billeder har.

 

Det er blot én af de mange grunde til, at jeg mener at analoge fotos er bedre end de digitale.

 

For billeder på eksempelvis en telefon er så nemme og hurtige at slette. På et splitsekund kan de være borte for altid – bevares, de fleste telefoner indeholder en såkaldt “slettede elementer,” som dermed kan genskabes. Men kun inden for en vis tidsperiode.

 

Derudover var billeder, som vi så i fotoalbummet, ofte et vaskeægte one take. Der blevet ikke taget flere, og hvis halvdelen af selskabet posterede med lukkede øjne, var dét bare sådan. Det var ægte, autentisk og ikke opstillet – i kontrast til de billeder, vi ofte ser i dag.

 

I dag, når vi fotograferer med vores telefoner, redigerer vi også ofte vores billeder. Justerer på de små detaljer, vi ikke bryder os om – eller ihærdigt forsøger at fremskønne endnu mere. Denne mulighed er ikke tilgængelig ved brugen af et kamera. Til gengæld er de analoge billeder ofte i bedre kvalitet. Igen, der er en anden ægthed over de analoge fotografier, der umuligt genskabes ved de digitale. I hvert fald hvis du spørger mig!

 

Derfor synes jeg, at det er vidunderligt, at denne hjemmeside kan hjælpe dig med at få fotoalbummet frem på reolen igen. Vink farvel til digitale billeder – som i øvrigt altid går tabt, når enten telefonen tabes i toilettet eller bliver stjålet. For ja, de færreste husker at få lavet såkaldte backups af deres dyrebare billeder, inden det er for sent. Mig selv inklusiv.

 

Har du altid dine billeder i fysisk format, er du også langt forbi ovenstående problem! Hurtigt, smart og nemt.

 

Derfor er analoge fotos meget bedre end de digitale, der ligger på din telefon – eller endnu værre… gemt på en harddisk på din computer, hvor du aldrig ser dem.

 

Så lad os kigge i fotoalbummet. Igen!