Sund morgenmad

Har du også svært ved at finde ideer til en sund og nærende morgenmad? Ender det altid med at blive det samme, og mangler du inspiration? Så se med her:

 

Proteingrød med mandler

Proteingrød er en perfekt start på dagen, fordi du både får en masse proteiner, kulhydrater og gode fedtsyrer indenbors, som vil hjælpe med at holde dig mæt længe samt holde dit blodsukker stabilt.

Opskrift:

1 dl grovvalsede havregryn

1 1/2 dl vand

1 spiseske proteinpulver med valgfri smag

et drys kanel

mandler

Du koger gryn og vand til grød og tilsætter efter kogning proteinpulveret. rør grundigt så du undgår klumper, og drys til slut med mandler og evt. lidt frugt. Voila: et sundt morgenmåltid på ca. 10 minutter

 

Smoothiebowl

Et alternativ til en sund proteingrød kunne være en smoothiebowl, som kan laves i uendelige varianter. I virkeligheden er det bare en smoothie, men serverer du den i en skål, kan du tilsætte en masse toppings som gør den ekstra lækker.

Forslag til opskrift:

1 dl skyr

1 dl frosne bær

1 teske sund olie (eks. koldpresset olivenolie eller kokosolie)

mandler, chiafrø og frugt til topping

 

Du blender skyr, frosne bær og olie sammen og hælder det i en skål hvorefter du drysser din topping over.

 

Omelet med grøntsager

Denne variant af sund morgenmad er lidt mere tidskrævende end de to forrige, og egner sig måske derfor bedst til weekender. Men hvem elsker ikke en god omelet med lækre sprøde grøntsager? og så er det tilmed en god og supersund start på dagen!

 

Opskrift:

3-4 æg

broccoli i små stykker

1 løg

3 champignon i skiver

1 tomat i tern

 

Skær grøntsagerne ud og svits dem på panden i olivenolie i et par minutter. Rør æggene sammen i en skål og hæld dem over grøntsagerne på panden. Lad omeleten stege færdig ved svag varme (ca. 10 minutter).

 

 

2 thoughts on “Sund morgenmad

  • november 30, 2016 at 11:06 am
    Permalink

    Kære minandenungdom.
    Har i nogle gode tips til hvordan man kan få spist skyr om morgen? Ved at det er sundt, men sys det er såå kedeligt 🙁

    • november 30, 2016 at 12:18 pm
      Permalink

      Hey Mads 🙂
      Skyr er også en super sund morgenmad! Du kan nemt spice din skyr op ved at tilsætte vanillepulver (fra urtekram, kan købes i de fleste store supermarkeder) eller noget proteinpulver med smag, hvis du har det. Derudover bliver skyr meget mere lækkert med en masse topping! Prøv med blåbær, kokosflager, mandler og evt. lidt sirup eller akaciehonning. Håber det kan hjælpe på din skyr-afsky 😛

Comments are closed.